Ti Timers Trekking - med numsen bar

Ja, I undrer jer maaske lidt over titlen paa dette blogindlaeg, men det kan faktisk lade sig goere:

3. uges program var vel overstaaet, og det var endelig blevet fredag foer den forlaengede weekend. Da vi alle var lidt friske paa noget andet end det - yderst veltilberedte - mad vi faar paa platformen. Saa vi besluttede i faellesskab at tage paa en saakaldt danserestaurant.. Eksotisk lyder det jo, og det skal jeg lige LOVE for, det var!!!!!

Da vi traedte ind i et lille lokale med ringe, pangfarvet og blinkende belysning, ser jeg straks den glinsende stripperstang, der pryder den store scenes hjoerne. Skeptiske blikke udveksles mellem os volontoerer og opmaerksomheden ledes nu hen paa den msstiske bordopsaetning: naermest som i en lille, lummer biograf er borde og sofaer linet op, saa alle har front mod scenen. Vi synes umiddelbart alle, det er lidt underligt, da vi havde et indtryk af, at disse nepalesiske danserestauranter skulle vaere for familier...

Og som turist/volontoer kan man jo godt vaere lidt naiv, saa vi blev haengende indtil maden var bestilt-spist-og betalt.

Det gik for alvor galt, da foerste optraeden blev indledt. Ud fra det tunge forhaeng kommer en let paalkaedt nepalesisk kvinde med nogle uduelige, laar-hoeje, hvide latex stoevler, der indleder en umotiveret, "pretend to be"-fraek dans til noget nepalesisk pop.

Det viser sig nemlig, at denne "danserestaurant" ogsaa er et bordel, hvor maend og kvinder laver - i nepalesiske oejne - et erotisk og udfordrene danseshow, hvorefter gaesterne (af gode grunde primaert maend) kunne betale for deres selskab ved bordene - eller i et af de lurvede baglokaler.

Selvom alene oplevelsen ville have vaeret rigelig paamindelse om den fredag aften, blev over halvdelen af gruppen ramt af roskildesyge - nogle var saa uheldige at opleve det under den 5-7 timers lange bustur til nepals nationalpark, Chitwan.

Da vi saa endelig ankommer til chitwan, checker vi ind paa et guest house, der er LANGT over det vi havde turdet haabe paa, saa det var virkelig skoent. Baade mad og service laa langt over det man kunne forvente for 400 nissepenge (ca. 30-40 kr) pr. nat.

Klokken 05 ringer uret saa, og det er tid til at gnide soevnen ud af oejnene, saa vi kunne komme afsted paa "Jungle-trek". Og jeg havde selvfoelgelig ikke taget lange, kulturvenlige trekkingbukser med, saa det havde jeg anskaffet i en lokal biks hernede. DET SKAL I HVERT FALD PAA LISTEN OVER DONT'S!!!!!

For allerede ved foerste pause, - efter 1 times gang - haenger jeg fast i den traestamme, jeg havde udset mig som en acceptabel taburet... Og det moegstof var simpelthen saa moert, at jeg kunne hoere et sproedt "grrrrrr", hver gang jeg satte- eller boejede mig ned.

HELDIGVIS havde jeg min lange, upassende "I dont care what people say, as long as I get what I want"- tshirt paa, saa der ikke var fri udsigt til mine mere og mere bare balder. - det meste af tiden. 

Da vi saa havde vandret i 6-7 timer var det saa tid til endnu en pause, hvor kun skovbunden kunne bruges som siddeplads, og jeg skal lige hilse og sige at skovbunden i junglen er beklaedt af diverse biller, termitter, myrer osv. Denne scene udgjorde saa, at jeg fik et mentalt sammenbrud, saa jeg for rundt i junglen, kastende med blade, sparkende til traeer og taske, raabende, skrigende, og bandede junglen og jungletrekking langt ned i helvede.

Men vi kom hjem, og alt i alt var turen helt fantastisk. Det var bare super aergerligt, at jeg skulle rammes af karma fra den upassende t-shirt.. - det var jo i hvert fald ikke en bar bag i junglen, jeg ville have...

Jeg var desvaerre ikke smart nok til at tage et billede af de skamferede bukser, men jeg kan fortaelle, at der INTET stof var i en gigantisk, Kritisk firkant, der ville have givet fri udsigt til de vinterblege balder, hvis det ikke var for t-shirten (saa velkommen var den, - aandssvagt budskab eller ej)

men her er lidt flere af de billeder jeg FIK taget under turen: 

lidt ligegyldige og "anderledes" billeder.

min EKSTREMT haevede haand

Perfekte foedder til selskabslegen: Gaet hvor min sandal har siddet

(og virkelig flotte sandaler)

Inden hjemturen var vi paa elefant-safari. Jeg maa indroemme, at jeg havde blandede foelelser, da jeg besteg elefanten.. Jeg havde glaedet mig ekstremt meget til turen, men jeg synes ikke synet af elefanternes leveforhold var saerligt opmundrende. Mange af dem havde saar, udslet i hoevedet og de saa generelt ikke saerligt velpassede ud. Men turen var nu sjov, og jeg ville ikke saa gerne have vaeret foruden - selvom jeg nok ikke havde betalt (og stoettet projektet) for turen, hvis jeg havde set stedet paa forhaand.

Men vi vik set baade naesehorn, div. nepalesiske "hjorte" og paafugle. Paa turen havde elefanten foraan lidt daarlig mave, hvilket resulterede i en stor prut, hver gang den skulle gaa op ad en stejl skraaning. Barnlig af sind er vi vel alle, saa jeg udbroed fnisende "pruut" hver gang der blev sluppet en lille portion gas, og jeg ved ikke hvordan, men vores elefantfoerer havde HELT styr paa hvad prut betyder, saa han fnisede genert med og sagde "yeees".

 Desuden jeg fik lov til at klappe elefanterne (og det kan jo altid kan redde min dag).

Ellers er alt vel herovre,

savner jer derhjemme

- elizabeth.

P.S Jacob og Emilie - tak for kommentarerne - saa ved jeg, der i hvert fald er 2 ud over mor, far og soester, der laeser dem :) 

Meget noegen Massage ..

Saa er det endelig onsdag i d. 3. uge af vores ophold. Netop denne onsdag har - i hvert fald jeg - set frem til, siden sidste uges taette program blev paabegyndt: vi har fieldwork til vores DoC projekter hele formiddagen og allerede fri klokken 14.45, saa alt i alt en dag, hvor vi har mere fritid end saedvanlig. - og fritid er til for at blive brugt, saa christina og jeg besluttede at udnytte det bedst muligt..



Da dagens program var overstaaet, var vi kommet en del laengere med vores DoC projekter, og projektets arbejdsgang er nu udarbejdet og haengt op som en saakaldt actioplan, saa vi foelte nok derfor alle, at vi havde gjort os fortjent til en eftermiddag bestaaende af shopping, afslapning, laesning eller som Christina og jeg - Massage...



Mmh, massage i 3 timer for kun 2000 nissepenge (ca 170-200 kr), en tiltraengt forkaelelse de oemme trekkingben vil takke os for - troede vi.

Vi bestilte fint vores massagetilbud (bestaaende af full body scrub, full body massage and facial) i skranken, og da de kun havde 1 enkelt kvindelig massoese tilbage, tog jeg til takke med en mandlig - massage er vel massage og det er jo ikke nyt for dem at massere kvinder. Med hoeje forventninger satte vi os til rette i venterummet, hvor vi hurtigt blev hentet af den kvindelige massoese....


Vi bliver saa foert ind i et stoerre rum, hvor vi paent bliver bedt om at afklaede os. Vi smider alt paa naer underbukserne, og laegger os afventende op paa massagebriksen.

Det viser sig saa bare, at underbukser skal smides, naar man skal masseres eller lignende i Nepal, og det er umuligt at goere elegant, naar man ligger paa maven og 2 unge nepalesiske massoerer observerer. Men af kom de da, og saa startede vores behandling for alvor. Inderlaarene var graenseoverskridende, da det lille lagen blev pakket meeeeget langt op og benene spredt, saa de rigtig kunne komme til. Da nedre kropsdele var overstaaet, aandede jeg lettet op, for saa igen at blive grebet noegenhed. lagnet bliver nu trukket med til starten af laarene, og balderne fik nu en ORDENTLIG tur. Efterhaanden som jeg laa der - noegen som en baby - begyndte jeg at fortryde saetningen: "I don't mind" noget saa grusomt, da jeg nu kom til at  frygte det, der kunne ske, naar foers jeg vendte mig om paa ryggen.

Og ja, helt galt var jeg da ikke paa den, for brysterne fik ogsaa en ordentlig tur af den lille nepalesiske mand, der ikke har vaeret en dag over 21.

Da scrubben havde faaet tid til at virke, skulle det vaskes af. Og det foregik i et lille, skummelt og beskidt omklaedningsrum, der lugtede af billig parfume og sure sokker blandet med dunsten af gas fra det gasblus-opvarmede vand.

Efter 1000 aars kaempen med den genstridige, meget farverige scrub og et vandtryk, der er "non existent", var vi saa klar til en ordentlig omgang meget noegen massage, der havde omtrent samme forloeb som bodyscrubben. - Dog med den ene undtagelse, at de paa et tidspunkt hoppede op paa briksen og masserede os naesten siddende paa vores bare balder.

Men da vi affandt os med at vi var noegne som babies, og aldrig behoevede at saette vores ben i denne spa igen, var massagen faktisk ganske behagelig og vores facial var heller ikke ringe endda.



Men hvis du faar lyst til massage i Kathmandu i fremtiden, saa undgaa tranquility spa, hvis du er sart.

Kulturchock og "Party Palace" i Kathmandu krydret med lidt ZUMBA - nepali style

Power cuts, ZUMBA, nepali pop, taxature, affdald, stoevmasker, groenne skoler, aerobic, gadeboern der sniffer lim, skraldestrejke, momo og "street cows" er efterhaanden blevet en del af min hverdag her i Kathmandu.

Beklager der ikke er kommet et blogindlaeg foer, men jeg har fundet det meget svaert at faa adgang til internettet, naar man skal planlaegge begraenset fritid med powercuts og lunefuldt internet. Og ja, power cuts er en del af liver her i Kathmandu; byen har kun adgang til elektricitet 1/3 af doegnet, og her paa den globale platform har vi for tiden en strejkende generator.

Jeg maa sige, at det stadig er svaert for mig at begribe, at dette beskidte gedemarked virkelig er Nepals hovedstad. De har kun 1 stor, gennemloebende vej, kun 3 lyskryds i hele byen og 1 enkelt "stort" vestligt shoppingcenter - spaekket med div. kopiver af eksklusive maerker. Nu hjaelper det saa heller ikke paa mit foerstehaandsindtryk, at vi er ankommet til byen midt i en skralde strejke, saa skraldet ligger i enorme bunker langs de smalle, beskidte gader. Som alternativ til indsamling af affaldet, bliver disse bunker braendt af i loebet af dagen. (hvilket ikke ligefrem dufter af parfume.) Stoev og bilos ligger som et taeppe over byen og goer udsigten til de naerliggende bjerge naesten umulig. Men nu er vi her, og jeg har opdaget, at det Nepalesiske folk er ekstremt venlige, smilende og gaestfrie, saa det hjaelper paa det ellers negative foerstehaandsindtryk af byen.

Trafikken hernede er fuldstaendig vanvittig! Folk koerer bare, hvor der er plads, og bilhornet bruges som signal til "jeg koerer i min bil nu", "jeg rammer dig, hvis du ikke flytter dig" eller "jeg drejer nu" - saa i kan jo nok forestille jer, at det er rimelig larmende. Taxaerne hernede er til gengaeld fantastiske - vi maa vaere lige saa mange som de smaa mini suzukier kan baere, og man kan prutte om prisen! Her i gaar var vi paa vej til en restaurant - i taxa - og i den forbindelse lavede jeg en lille video:

Her forleden var vi saa inviteret til et arrangment for danske volontoerer i Nepal. Arrangementet blev afholdt i et forsamlingshus ved navn "Party Palace". Der holdt et par taler, og saa gik festen ellers i gang. - jeg vil undlade at beskrive det naermere, da jeg tror denne video vil give et praecist billede af det, der moedte os:

Citat fra sangeren "I think you'll enjoy this" haha

www.youtube.com/watch?v=O9XMt-p_4gE

Tro det eller ej, saa er morgen-aerobic (fra 7-8), i forskellige genrer, blevet en del af min daglige rutine. Og jeg maa indroemme, at det er noget af det sjoveste aerobic jeg nogensinde har proevet! Musikken er fra midten af 90'erne og alle trinnene er klart inspireret af en af de aerobic videoer, der var saa populaere paa VHS en gang. Alle typer er velkomne, saa jeg hopper livligt rundt med buttede familiefaedre, aerobicentusiaster med svedbaand paa handled og hoved, rytmik spassere og en masse kvinder, der synes aerobic er det smarteste i hele Kathmandu. I dag stod den saa paa "Hips'n'thighs", hvilket saa viste sig at vaere nepalesisk ZUMBA. og nej, salsainspirerede dansetrin ligger ikke naturligt for det nepalesiske folk, og da slet ikke for maendene. - Det er et syn jeg sjaeldent vil glemme, og det kan BESTEMT anbefales, hvis I en gang kommer forbi Kathmandu.I gaar blev vi praesenteret for projektet "Groenne Skoler". Det er virkelig et af de mest inspirerende projekter, og formaalet er at bygge baeredygtige skoler i samarbejde med befolkningen. Hvis I har et minut eller 2 til overs, boer i virkelig laese naermere om dette paa MS's hjemmeside:

www.ms.dk/nepal/greenschools

Ellers besoegte vi et boernehjem for gadedrenge, og jeg blev virkelig roert over at se, der virkelig bliver gjort en indsats for at faa disse doern vaek fra Kathmandus gader. Saa jeg vil meget gerne opfordre alle 2 bloglaesere til at besoege denne hjemmeside:

http://www.cpcs-int.org/

Ellers er alt vel

savner jer derhjemme

k. elizabeth

Turen til Kathmandu

Hold da op en tur herned. MEN jeg kom da frem i et stykke - med bagagen i behold!

Allerede i Kastrup var jeg ved at misse flyet. Jeg skulle selvfoelgelig forbi taxfree afdelingen, for det kunne jo vaere at jeg lige kunne falde over et eller andet produkt jeg manglede, og ja, saadan noget kan jo tage tid. Da jeg saa endelig blev faerdig, kastede jeg et blik paa oversigten for flyafgange, og jeg blev lettet over at se, flyet endnu ikke var begyndt at boarde. Derfor taenkte jeg , at jeg liiiige ville smutte forbi boghandlen for at finde noget laesestof til turen - det havde jeg jo selvfoelgelig glemt at tage med.

Da jeg saa stod og betalte ringede telefonen - "Elizabeth, hvor er du?! alle de lukker gaten om lidt!!"

Arh, taenkte jeg, der staar kun "too gate" paa skaermen, saa jeg naar det nok! Men idet jeg staar og kigger skifter "to gate" til "closing", saa jeg maa derfor kaste billet, kort, penge m.m. ned i rullekufferten og spaene afsted.

Herfra gaar turen fint - hvis man lige ser bort fra, at jeg fik min rullekuffert i hovedet, da vi var landet i Helsinki - lige indtil jeg naar til lufthavnen i Delhi. Da jeg faar fisket min smarte pengekat frem fra gemmerne, opdager jeg at mine ekstra pasbilleder (som jeg skal bruge til mit nepal-visum) ikke er med. Men efter at have loebet forgaeves rundt, vejledt af diverse henvisninger, maa jeg konstatere, at noget saa simpelt som en "photobooth" eksisterer ikke i indiske lufthavne! - fedt. Til sidst beslutter jeg at tage chancen, og haaber derfor paa, de kan tage et pasbillede i den nepalesiske lufthavn...

HVILKET DE KUNNE! - men jeg skal hilse og sige, at man ikke er saerlig koen efter at have rejst et doegns tid - og da SLET ikke med halvlukkede oejne. Det billede er simpelthen saa forfaerdeligt, og nej mor, det er ikke bare mig, der er kritisk! - Det ligner virkelig et mug shot af en fedtet junkie der er ved at falde i soevn! Selv manden der udsteder visum grinede ved synet af det. - det kan derfor bestemt anbefales at HUSKE sine billeder, hvis man skal ansoege visum. Dog regner jeg ikke med, de har hoert om uglypeople.com i Nepal og jeg har laenge udslettet det ekstra billede, der fulgte med.

billeder kommer snart

Haaber alt er vel derhjemme :)