Ti Timers Trekking - med numsen bar

Ja, I undrer jer maaske lidt over titlen paa dette blogindlaeg, men det kan faktisk lade sig goere:

3. uges program var vel overstaaet, og det var endelig blevet fredag foer den forlaengede weekend. Da vi alle var lidt friske paa noget andet end det - yderst veltilberedte - mad vi faar paa platformen. Saa vi besluttede i faellesskab at tage paa en saakaldt danserestaurant.. Eksotisk lyder det jo, og det skal jeg lige LOVE for, det var!!!!!

Da vi traedte ind i et lille lokale med ringe, pangfarvet og blinkende belysning, ser jeg straks den glinsende stripperstang, der pryder den store scenes hjoerne. Skeptiske blikke udveksles mellem os volontoerer og opmaerksomheden ledes nu hen paa den msstiske bordopsaetning: naermest som i en lille, lummer biograf er borde og sofaer linet op, saa alle har front mod scenen. Vi synes umiddelbart alle, det er lidt underligt, da vi havde et indtryk af, at disse nepalesiske danserestauranter skulle vaere for familier...

Og som turist/volontoer kan man jo godt vaere lidt naiv, saa vi blev haengende indtil maden var bestilt-spist-og betalt.

Det gik for alvor galt, da foerste optraeden blev indledt. Ud fra det tunge forhaeng kommer en let paalkaedt nepalesisk kvinde med nogle uduelige, laar-hoeje, hvide latex stoevler, der indleder en umotiveret, "pretend to be"-fraek dans til noget nepalesisk pop.

Det viser sig nemlig, at denne "danserestaurant" ogsaa er et bordel, hvor maend og kvinder laver - i nepalesiske oejne - et erotisk og udfordrene danseshow, hvorefter gaesterne (af gode grunde primaert maend) kunne betale for deres selskab ved bordene - eller i et af de lurvede baglokaler.

Selvom alene oplevelsen ville have vaeret rigelig paamindelse om den fredag aften, blev over halvdelen af gruppen ramt af roskildesyge - nogle var saa uheldige at opleve det under den 5-7 timers lange bustur til nepals nationalpark, Chitwan.

Da vi saa endelig ankommer til chitwan, checker vi ind paa et guest house, der er LANGT over det vi havde turdet haabe paa, saa det var virkelig skoent. Baade mad og service laa langt over det man kunne forvente for 400 nissepenge (ca. 30-40 kr) pr. nat.

Klokken 05 ringer uret saa, og det er tid til at gnide soevnen ud af oejnene, saa vi kunne komme afsted paa "Jungle-trek". Og jeg havde selvfoelgelig ikke taget lange, kulturvenlige trekkingbukser med, saa det havde jeg anskaffet i en lokal biks hernede. DET SKAL I HVERT FALD PAA LISTEN OVER DONT'S!!!!!

For allerede ved foerste pause, - efter 1 times gang - haenger jeg fast i den traestamme, jeg havde udset mig som en acceptabel taburet... Og det moegstof var simpelthen saa moert, at jeg kunne hoere et sproedt "grrrrrr", hver gang jeg satte- eller boejede mig ned.

HELDIGVIS havde jeg min lange, upassende "I dont care what people say, as long as I get what I want"- tshirt paa, saa der ikke var fri udsigt til mine mere og mere bare balder. - det meste af tiden. 

Da vi saa havde vandret i 6-7 timer var det saa tid til endnu en pause, hvor kun skovbunden kunne bruges som siddeplads, og jeg skal lige hilse og sige at skovbunden i junglen er beklaedt af diverse biller, termitter, myrer osv. Denne scene udgjorde saa, at jeg fik et mentalt sammenbrud, saa jeg for rundt i junglen, kastende med blade, sparkende til traeer og taske, raabende, skrigende, og bandede junglen og jungletrekking langt ned i helvede.

Men vi kom hjem, og alt i alt var turen helt fantastisk. Det var bare super aergerligt, at jeg skulle rammes af karma fra den upassende t-shirt.. - det var jo i hvert fald ikke en bar bag i junglen, jeg ville have...

Jeg var desvaerre ikke smart nok til at tage et billede af de skamferede bukser, men jeg kan fortaelle, at der INTET stof var i en gigantisk, Kritisk firkant, der ville have givet fri udsigt til de vinterblege balder, hvis det ikke var for t-shirten (saa velkommen var den, - aandssvagt budskab eller ej)

men her er lidt flere af de billeder jeg FIK taget under turen: 

lidt ligegyldige og "anderledes" billeder.

min EKSTREMT haevede haand

Perfekte foedder til selskabslegen: Gaet hvor min sandal har siddet

(og virkelig flotte sandaler)

Inden hjemturen var vi paa elefant-safari. Jeg maa indroemme, at jeg havde blandede foelelser, da jeg besteg elefanten.. Jeg havde glaedet mig ekstremt meget til turen, men jeg synes ikke synet af elefanternes leveforhold var saerligt opmundrende. Mange af dem havde saar, udslet i hoevedet og de saa generelt ikke saerligt velpassede ud. Men turen var nu sjov, og jeg ville ikke saa gerne have vaeret foruden - selvom jeg nok ikke havde betalt (og stoettet projektet) for turen, hvis jeg havde set stedet paa forhaand.

Men vi vik set baade naesehorn, div. nepalesiske "hjorte" og paafugle. Paa turen havde elefanten foraan lidt daarlig mave, hvilket resulterede i en stor prut, hver gang den skulle gaa op ad en stejl skraaning. Barnlig af sind er vi vel alle, saa jeg udbroed fnisende "pruut" hver gang der blev sluppet en lille portion gas, og jeg ved ikke hvordan, men vores elefantfoerer havde HELT styr paa hvad prut betyder, saa han fnisede genert med og sagde "yeees".

 Desuden jeg fik lov til at klappe elefanterne (og det kan jo altid kan redde min dag).

Ellers er alt vel herovre,

savner jer derhjemme

- elizabeth.

P.S Jacob og Emilie - tak for kommentarerne - saa ved jeg, der i hvert fald er 2 ud over mor, far og soester, der laeser dem :)