Sol, sejlads og promille i Halong Bay

Selvom det efterhånden er et par uger siden, vi blev duperet af Halong Bay’s fantastiske scenarie, husker jeg stadig turen, som var den i går.

Anne, en anden dansk volontør, Stig, og jeg stod tidligt op lørdag morgen, da den stod på afhentning til Halong. Selvfølgelig var vores punktlighed ikke belønnet( det er jo trods alt Vietnam) så turen blev forsinket ca 40 minutter. 

Da vi endelig ankom til byen, bliver vi modtaget af verdens mest irriterende guide(troede vi) - Tom. En overentusiastisk vietnamesisk mand, der led af kronisk munddiarre. Han fik vores - meget blandede - forsamling ledt hen til en mindre jolle, der skulle sejle os ud til den store båd, hvorpå vi skulle overnatte.

Da alle var på plads i båden, fik vi programmet at vide:

1. FROKOST - en glæde den tomme vom så frem til
2. På tur i Halong Bays største grotter
3. Kajaksejlads
4. Badning
5. Aftensmad
6. Karaoke og fest

Turen i grotten var mildest talt fantastisk, andre ord er der simpelthen ikke for det:

en ægte pingvinsten!

ja, selv i grotter er der brandfare! - og denne ene brandslukker skal nok klare ærterne!  

Som afslutning på grottevandringen, skulle vi - i par - ud og sejle i kajak. Kort sagt: Vi var 3 jeg trak nitten og endte i båd med en vietnameser, jeg ikke kendte, så det var great. Heldigvis var han tosset med at padle, så jeg sad egentlig bare og nød turen i ro og mag. - hvilket passede mig glimrende.

Efter aftensmaden, blev der skruet helt op for DJ Aligator. Så vi blev inspireret af de dybe strofer (som fx: Blow my whistle baby og I wanna screw you good) til at benægte vores identitet som danskere og drikke os i hegnet (som jo ikke er særlig dansk), hvilket viste sig at fungere godt sammen med synet af den vietnamesiske besætning, der festede AMOK til musikken. Vi fik hurtigt selskab af en gruppe engelske drenge - Scott, Luke, Chad og Sam (rimelig boyband-ish navnesammensætning, som vidst nok blev pointeret et par gange i løbet af aftenen)

Anne, der efterhånden havde fået sig en øl eller 2, bød drengene velkommen ved at udbryde: “I’ve heard that men from England have extremely small willies”, hvilket kom fuldstændig bag på dem. - og med dette blev stemningen for resten af aftenen sat.

(Denne frase er siden blevet malket grundigt, og jeg må umiddelbart konkludere, at alle engelske mænd bliver utroligt chokerede og fornærmede over påstanden) 

Omtrent ved 4. øl begyndte karaoke at lyde som en sjov ide, så Anne og jeg gav en omgang “Ghostbusters” til den efterhånden snaldrede forsamling...

Næste morgen skulle vi checke ud klokken 9, så det var med tunge hoveder, vi spiste morgenmad. Jeg må indrømme, at natten om bord på båden havde været langt under min forventning: Vores Airconditioning virkede ikke, og det var mindst 1000 grader, så jeg havde i en sen nattetime truffet den kloge beslutning at sove udenfor vores vindue, direkte på træplankerne - så nej, jeg havde ikke sovet særlig godt, og det kan BESTEMT ikke anbefales! 

Klokken 10 stod vi med oppakning og tømmermænd på Cat Ba Island og ventede på bussen OG en ny guide(hvilket i hvert fald jeg glædede mig til). 

Da bussen endelig ankommer, ser jeg den nye guide, der (tro det eller ej) er ENDNU værre end den første. Han introducerer sig selv således: “My name is Fuk, not Fuck.” og  “Let’s have an amazing time and don’t be lazy, just be crazy. If you are lazy i will get you.”  - behøver jeg at sige mere? 

Derudover blev dagens program gennemgået:

1. Easy trekking eller mountainbike

1. Sejltur til Monkey Island, hvor vores hotel var
2. Frokost
3. Solbadning
4. Aftensmad
5. Fest (Don’t be lazy, just be crazy)

Da jeg har en grim erfaring af mountainbiking fra Sydafrika (det er bare alt for hårdt til mig), valgte jeg easy trekking - hvilket viste sig at være en KÆMPE fejl. Jeg havde (pga vejret og den fremtidige solbadning) valgt at iføre mig en strandkjole, bikini og klipklappere, og det er ikke lige udstyret man skal bruge, når man skal bestige et mindre bjerg..Og jeg må derfor erkende, at min bagdel bestemt ikke er blufærdig, og har det med at lave ballade ved titte ud af klæderne, hver gang jeg skal trekke: Hele gruppen havde frit udsyn(trods mange forgæves anstrengelser med at holde kjolen ind til kroppen) til min bagdel på de stejle steder - hvilket var ca 2/3 af turen - fra min kloge placering som forrest, lige efter guiden.

Det viste sig så, at semibare balder var den mindste af mine bekymringer, for vi skulle også ned igen... Og på det tidspunkt, var jeg så svedig, at mine klipklappere var blevet glatte. Og som om ikke klipklappere og klipper var slemt nok, så skøjtede jeg nu også rundt i dem, bandende og svovlende over at der ikke var en fucking rulletrappe, når jeg havde brug for det.

Men jeg kom ned - hæs og hidsig - i et stykke.

Efter aftensmaden stod det videre forløb i promillens tegn, så vi sad og hyggedrak med englænderne igen. Pludselig kommer “Fuck” op og indbyder os alle til dans i det, der viste sig at være et underliggende diskoinferno: Da vores øjne vænner sig til den lumre belysning, ser vi nu et syn, vi sent vil glemme: Hele hotellets vietnamesiske stab hopper rundt som lopper til dødstechno, - bid her mærke i, at den gennemsnitlige vietnamesiske mand er ca 150 cm høj, hvilket ikke gjorde det mindre fristende at kaste sig ud som vilde dyr til de farlige rytmer. Efter ca. 10 minutters intens, spjættende 80‘aerobic lignende dans - med arme og ben i alle retninger - tillægger Anne sig et svært tilfælde af sidestik, så vi bliver nødt til at stoppe(mens legen var god)

Det skulle der selvfølgelig skåles på, og da alle var gået i seng, besluttede vi og englænderne os for at - bade, eller ifølge englænderne: nøgenbade. (- Hvilket IKKE var en del af aftalen!). Da vi, som de godt opdragede piger, vi nu en gang er, havde hentet vores bikinier, faldt vi over det fabelagtige udstyr: redningskranse. Så i bedste Baywatch-stil kastede vi os ud i vandet med disse om livet. Fornuftig er man vel! Og her blev vi modtaget af 4 engelske willies. Skuffede over vores påklædning, krøb 2 af drengene i badebukser, imens den lidt tunge Sam og den lumre scoreKaj - Scott - stadig syntes det var skønt, at svømme rundt, som gud havde skabt dem. Da Sam og Scot blev en tand for kække, måtte der tages grove midler i brug: “Go away, Sam, I’m peeing” skældte Anne, der selvfølgelig ikke tissede!! (lige der i hvert fald) mens jeg kæmpede en svær kamp mod Scott’s forhåbningsfulde tilnærmelser.

Efter ca en times baderi, blev timen for sen, og vi besluttede os for at gå hver til sit ca. 4 timer før aftensmad. 

- Alt i alt en virkelig god tur.