Til Ninh Binh som "backseatbitch" på MOTORBYE

 

 Efter en promillerig fredag aften, stod vi med tunge hoveder op, da vækkeuret ringede klokken 09.00 - turen gik til Ninh Binh.

For at spice turen lidt op, havde vi slået pjalterne sammen med 2 tyske volontører (Johannes og Christoph), der - meget belejligt - var i besiddelse af motorcykler (eller "dirtbikes" som de selv kalder dem - men let's face it, kalde en spade for en spade: det er en knallert).

Som aftalt stod vi med tæt pakket bagage foran st Joseph's Katedral klokken 10. Efter ca 10 minutter fik vi så en besked, hvor der stod, at drengene blev lidt forsinkede, så vi besluttede os for at finde noget spiseligt morgenmad. Da klokken var 20 minutter over 10 var vi igen på pletten (Man lærer hurtigt den vietnamesiske tidsfornemmelse: Når man det ikke til tiden, så kommer man bare lidt senere) Men ingen tyske drenge var at finde i mængden af mennesker, der var samlet foran kirken. Da klokken så var halv 12 ankom de svært tømmermændsramte knægte endelig. Da bagagen var hængt på "motorcyklerne" begyndte de at hive diverse olierede stykker værktøj frem. Johannes (mit ride) kiggede undskyldende på mig, og forklarede, at hans kobling ikke helt virkede, og at de lige ville fikse den i en ruf. Deres anstrengelser var dog forgæves, hvilket resulterede i et MEGET langt besøg hos en mekaniker efter ca 1 times kørsel.

 

Jeg går ikke ud fra de har mange kvindelige kunder i biksen...

Da det så endelig var overstået, kunne vi igen begive os videre på den 4 timers lange færd til Ninh Binh. Da det er Monsun herovre for tiden, havde det stået ned i stænger kort før afgang,  og det havde resulteret i lange, totalt oversvømmede strækninger. - Anne og Chris besluttede sig så for at lave en galant overhæling, da vandet var dybest, så vi blev fuldstændig oversprøjtet af det mudrede vand. (Jeg havde selvfølgelig taget en hvid kjole på, så den blev svært gennemsigtig, hvilket nok har glædet de mange forbipasserende biler, busser og rigtige motorcykler.

HELDIGVIS var det 1000 grader(som sædvanlig) så kjolen tørrede i løbet af en halv times tid.

Da min bagdel var godt sædeformet og øm, var vi endelig ankommet til Ninh Binh klokken 4 om eftermiddagen. Johannes havde været i Ninh Binh før, og kendte til et godt, billigt hotel i byen. I god hjulbenet gang fik jeg kæmpet mig op ad de mange trapper, for at se på værelset. Ikke noget særligt, men langt over det der kan forventes for 150000 nisser pr nat (ca 45 kroner).

Det synes de andre imidlertid var for dyrt, så efter lang tids diskussion blev vi smidt ud af hotellet. Herefter måtte vi ellers besøge en lang perlerække af hoteller, da vi ikke kunne finde værelser til under 15 dollars (285000 nisser) pr nat, hvis der skulle være airconditioning. - men vi fandt til sidst et hotel med værelser til 150000.

Under aftensmaden, besluttede vi at lære hinandens kultur lidt bedre at kende. - Vi er jo trods alt  volontører, så vi vil gerne opleve kultur HELT TÆT PÅ. Så dette interkulturelle møde blev indledt med det udfordrende spørgsmål: Hvad ved I egentlig om Tyskland. Og ja, jeg startede ud ved at nævne 3 grundlæggende ting:

1. I Tyskland hedder alle Heino og har overskæg

2. De synkroniserer alle film

3. Alle elsker schlager hits

- Denne åbning lukkede tilsyneladende for fornuftige input resten aftenen..

Da vi havde spise aftensmad synes vi, der var brug for lidt sjov i lejren, så vi købte 2 vietnamesisk fabrikerede flasker vin, der desværre viste sig at smage som morgenurin. Men alkohol skal ikke spildes, så den røg da ned. (Anne, Chris og jeg drak et enkelt glas og Johannes fik på en eller anden måde drukket resten).

Næste morgen stod den på sejlads i små joller på floden. Hvis man ser bort fra de mange turister, var det en fantastisk smuk tur:

Haha, så oplever man den sande natur.

 

Det var alt for denne gang! 

Næste tur går til Halong Bay.

Savner jer derhjemme